Fortsæt til hovedindholdet

Hvem og hvor?

Bag Folkekirkens Grønne Omstilling står en styregruppe med repræsentanter fra hele folkekirken og et kompetent sekretariat med baser i hele landet.

Styregruppen

Styregruppen repræsenterer folkekirken:

  • Fra bispekollegiet/styregruppeformand: Peter Birch, suppleant Mads Davidsen
  • Fra Provsteforeningen: Anne-Sophie Olander, suppleant Kirsten Kruckow Sønderby
  • Fra Landsforeningen af Menighedsråd: Margrethe Winther-Nielsen, suppleant Hans-Henrik Nielsen
  • Fra By-, Land og Kirkeministeriet: Martin Barnkob Lindgreen, kontorchef
  • Lægt medlem: Jens Krogh, økologisk landmand mv.

Dertil kan styregruppen suppleres med endnu et lægt medlem.

Sekretariatet

I spidsen for Folkekirkens Grønne Omstilling står sekretariatsleder Jesper Rønn Kristiansen. Han har en baggrund som forstkandidat og har igennem sin karriere arbejdet med projektledelse i større skala, blandt andet i Femern Belt Development og Geocenter Møns Klint.

For mig er det spændende, at den grønne omstilling er et landsdækkende projekt, der inkluderer hele folkekirken. Samtidig er det motiverende at få lov til at være med til at hjælpe med at stille nogle værktøjer til rådighed. Vi skal ikke ud og bestemme, hvad folk skal gøre. Men vi kan hjælpe med at gøre opmærksom på tingenes tilstand og bidrage med nogle anvisninger til, hvad man kan gøre – også i det små – for at gå i en mere grøn retning,” siger Jesper Rønn Kristiansen om projektet.

De tre øvrige ansatte i sekretariatet er Jonatan Haslund-Gjerrild, Lærke Futtrup og Michael Rytter Holm. 

Jonatan Haslund-Gjerrild er uddannet designingeniør fra DTU fra februar 2020 og har tidligere arbejdet i Grøn Kirke. 

Lærke Futtrup er uddannet sociolog inden for miljø- og konfliktanalyse.

Michael Rytter Holm er cand.mag. i Religionsvidenskab fra Aarhus Universitet og har erfaring fra både Kristeligt Dagblad, Grundtvigsk Forum og Folkekirkens It. 

Medarbejderne i sekretariatet sidder på forskellige adresser, men hører formelt under Lolland-Falsters Stift med reference til stiftskontorchef og programleder Lene M. Krabbesmark. Den daglige ledelse varetages af sekretariatslederen.

Find kontaktoplysninger på sekretariatet her.