Ofte stillede spørgsmål

Klimaregnskabet er beregnet ud fra menighedsrådenes offentliggjorte regnskaber fra 2019 og 2022. Data fra regnskaberne optræder som ”beregnet”, f.eks. ”Beregnet brændstof”. Dette er suppleret med forbrugsdata fra en spørgeskemaindsamling hos en stikprøve af menighedsråd fra alle landets provstier. 
Disse data optræder som ”Registreret” f.eks. ”Registreret opvarmning” i dashboardet. Der er desuden benyttet data for befordring. 

Se hovedrapporten for en detaljeret beskrivelse af data og metoder. 

Danmark har en national målsætning om at reducere CO₂-udledningen med 70 % senest i 2030 sammenlignet med 1990. 

Folkekirken som samlet organisation ønsker at bidrage til samfundets grønne omstilling og dermed Folketingets mål om, at CO₂-udledningen i 2030 skal være 70 % lavere end udledningen i 1990.

I dashboardet er det beregnet, hvad et 70 %-klimamål for folkekirken generelt - eller en valgt enhed under folkekirken - vil betyde i praksis. Beregningen bygger på en antagelse af, at udviklingen i folkekirkens CO₂-udledning mellem 1990 og 2019 har fulgt Danmarks generelle reduktion i udledning.

Visningen af et 70 %-mål er tænkt som inspiration til at arbejde med at sænke CO₂-aftrykket. 

Der kan være stor lokal forskel på dels hvilke tiltag, man allerede har foretaget, og dels hvilke muligheder, man har for at reducere sin udledning. Dette er ikke nødvendigvis reflekteret i visningen af, hvor langt man er i forhold til 2030-målsætningen. Indsatser, der er gennemført før 2019, afspejles ikke i regnskabet. 

I pixi-rapporten kan du se mere om, hvilke tiltag, der anbefales for at reducere CO₂-aftrykket. Har I allerede gjort disse tiltag, er I godt på vej. 

'Den valgte enhed' refererer til det stift, provsti eller menighedsråd, der vælges i menuen øverst på siden. 

• Vælges Folkekirken, vises tal for alle landets menighedsråd og provstier samlet. 
• Vælges et provsti, vises tal for alle menighedsråd i provstiet og provstikontoret samlet.
• Vælges et menighedsråd, er det kun tal for det valgte menighedsråd/sogn, der vises.

"Opvarmning" er udledninger i scope 1 og 2, altså direkte og indirekte afbrænding af brændsler.

Tabellen nederst på siden viser CO₂-udledninger fra "Øvrige indkøb" som opgøres under scope 3. Denne kategori er uden for det regnskab, der er knyttet til reduktionsmålet. 

Varmeforbruget under scope 3 omfatter fx transport af brændstof fra raffinaderier til forbrugere, etablering af infrastruktur til distribution af naturgas og tab af el i højspændingsledninger. 

Se forklaring af klimaregnskabets kategorier på side 9 i pixi-rapporten.

Menighedsråd, der ikke deltog i spørgeskemaundersøgelsen i 2023, vil få vist deres udledning for energiforbruget som "beregnede data". Derfor kan der være en afvigelse fra menighedsrådets faktiske energiforbrug. 
 

Data om menighedsrådenes udgifter til energiforbrug er i dashboardet omsat til kWh og ton CO₂ ud fra en såkaldt konverteringsnøgle - altså en formel, der afspejler forholdet mellem de tre faktorer. Konverteringsnøglen er således udviklet på baggrund af faktiske energiregistreringer sammenholdt med tilhørende energiudgifter fra over 100 menighedsråd. Konverteringsnøglen er opgjort specifikt for hvert år, både 2019 og 2022.
 

Hvis et menighedsråd har haft energipriser, der afviger fra gennemsnittet, vil kWh og ton CO₂ derfor også afvige tilsvarende.
 

Hvis man ønsker et helt præcist billede af menighedsrådets energiforbrug, anbefaler vi at man afdækker det faktiske energiforbrug lokalt.

Der er desværre ikke åbent for, at man selv kan indtaste sine forbrugsdata på nuværende tidspunkt.