Hvordan gennemføres naturgenopretning af lavbundsjorder på kirkens jord?
Dræning og dyrkning af jord med et højt indhold af organisk kulstof er en betydelig kilde til udledning af klimagasser som CO2 og er ofte besværlige stykker land at drive landbrug på. Med et naturgenopretningsprojekt, hvor man igen vådlægger lavbundsjorderne, kan man binde CO2, få bedre grundvand, større biodiversitet – og ikke mindst områder, der kan bruges til udfoldelse i det fri til glæde for både lodsejere og sognebørn.
Over hele Danmark findes områder med lavbundsjorder. Mange steder er de drænet og anvendes blandt andet til landbrug. Det er områder, som kan være besværlige at dyrke – og samtidig afgiver de mere CO2 end almindelig jord.
Regeringen har sat et mål om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord inden 2030 - svarende til godt 60% af alle lavbundsjorder. Af disse råder folkekirken over godt 520 hektar lavbundsjorder.
Som et led i en national aftale mellem regeringen og landbrugets politiske lag hjælper Naturstyrelsen i disse år lodsejere med at tage lavbundsjorderne ud af landbrugsdrift. Så kan de igen blive vådlagt, til gavn for både klima, lokalmiljø, dyre- og planteliv.
Men hvad er egentlig op og ned? Hvad kan man stille op som jordejer? Og hvad med økonomien?
Folkekirkens Grønne Omstilling har spurgt Marc Overgaard Hansen, der er projektleder i Naturstyrelsen, om en opklaring af, hvorfor naturgenopretning af lavbundsjorder er så vigtigt, og hvad man kan gøre, hvis man ejer lavbundsjorder – både som landmand og som menighedsråd.
Lavbundsjorder er problematiske på flere måder
Lavbundsjord er jord, som ligger lavt i landskabet, og som naturligt er dækket af vand. I disse områder består jorden af dødt plantemateriale, der er faldet sammen og er blevet dækket af vand. På denne måde består lavbundsarealerne af ophobet organisk materiale.
Alt dette organiske materiale indeholder CO2. Så længe det er dækket af vand, som eksempelvis i naturlige moseområder, er der kun lidt ilt til stede. Derved opbygges CO2-indholdet i jorden under vandet i en vedvarende ophobning i stedet for at blive udledt til atmosfæren.
”Man begyndte at dræne lavbundsjorderne, for at få mere landbrugsjord. Men det er besværligt, for man skal grave grøfter for at dræne jorden. Så sænker man vandstanden og dermed sætter man gang i omsætningen af alt det organiske materiale, fordi det bliver blotlagt og får ilt, når der ikke længere er vand hen over. Så pløjer man den og graver i den, og det øger også ilttilførslen. Og det udleder en masse CO2 til atmosfæren,” siger Marc Overgaard Hansen.
Samtidig med, at de drænede lavbundsarealer er dårlige for klimaet, er de ofte også besværlige landbrugsarealer, forklarer Marc Overgaard Hansen:
”Lavbundsjorderne bliver med tiden også mere besværlige at vedligeholde, fordi jorden synker sammen i takt med bearbejdningen. Det betyder, at jorden bliver mere og mere våd, og derfor kræver det mere arbejde at holde dem tørre, så man kan dyrke dem.”
Samarbejde mellem regeringen og landbruget
I forbindelse med regeringens mål om 70% CO2-reduktion frem mod 2030 har de sammen med landbrugsorganisationerne – altså landbrugets politiske lag – fundet ud af, at en af de måder, man kan spare mest CO2, og hvor det samtidig koster færrest penge, er at udtage lavbundsjorderne fra landbrugsdriften.
Derfor har Naturstyrelsen fået 2,4 milliarder kroner til at lave projekter rundt om i landet, hvor lavbundsarealer bliver udtaget af landbrugsdrift – den såkaldte klima-lavbundsordning.
”Klima-lavbundsordningen handler primært om at bevare mest muligt CO2 i den organiske jord. Men sekundært handler det om at få mere biodiversitet og sikre grundvandet i de pågældende områder,” fortæller Marc Overgaard Hansen.
Ordningen fokuserer først og fremmest på at bidrage til at forbedre klimaet, men sekundært også til at understøtte både natur, miljø, friluftsliv og klimatilpasning.
Med klima-lavbundsordningen har Naturstyrelsen både mulighed for at kompensere de eksisterende lodsejere for det økonomiske tab, de måtte lide ved at udtage lavbundsarealerne af landbrugsdriften, og for at opkøbe lavbundsarealer for selv at gennemføre naturgenopretningsprojekter på området.
”Hvis vi indgår i et projekt med en landmand, som forbliver ejer af jorden, betyder det, at landmanden stadig ejer arealet, men det må ikke længere drives som konventionelt landbrug. Landmanden skal stoppe med at pløje, gøde og sprøjte. Vandstanden i området bliver igen hævet til sit naturlige niveau. Men landmanden kan stadig bruge jorden til at gå på jagt og have dyr gående. Jorden vil blive vådere i takt med den stigende vandstand, men i nogle områder vil det ikke være et problem at have dyr gående, fordi vandstanden vil variere i løbet af året,” forklarer Marc Overgaard Hansen og tilføjer:
”Hvis landmanden ikke selv ønsker at gennemføre et klima-lavbundsprojekt med støtte fra Naturstyrelsen, er der også mulighed for såkaldt jordfordeling. Det betyder, at landmanden sælger sin lavbundsjord til Naturstyrelsen, som til gengæld opkøber og tilbyder landmanden noget andet jord i området, der ligger højere i landskabet. Så kan landmanden fortsætte sin landbrugsdrift, og Naturstyrelsen kan som den nye ejer gennemføre naturgenopretningsprojektet på lavbundsjorden.”
Fordele og ulemper ved vådlagt lavbundsjord
Der er flere gevinster ved at vådlægge et drænet lavbundsområde, fortæller Marc Overgaard Hansen.
”For naturen er det en fordel, at der ikke bliver gødet eller sprøjtet med pesticider. Det er til gavn for både naturen, grundvandet og biodiversiteten. Hvis man laver et klima-lavbundsprojekt, er den store fordel, at man reducerer områdets CO2-udledning. Det kan man gøre både for kommende generationers skyld og for at kompensere for, at vi forbruger utroligt mange ressourcer. På en eller anden måde skal vi prøve at lære at leve bæredygtigt med naturen, fordi vi gerne vil give noget videre til vores næste. Det kan man både kalde næstekærlighed eller bare sund fornuft. Men det handler i bund og grund om, at vi ikke skal overudnytte jorden.”
Naturstyrelsen har forskellige muligheder for at kompensere for de ulemper, der følger med gennemførslen af et klima-lavbundsprojekt. Omvendt kan det være en udfordring i et klima-lavbundsprojekt, at de involverede landmænd nødsages til at gentænke den måde, de driver deres landbrug på.
Proces: Fra konventionelt landbrug til rekreativt område
Hvis man ønsker at indgå i et klima-lavbundsprojekt med Naturstyrelsen som projektleder, skal man igennem en proces, der typisk tager 3-5 år.
Det hele starter med en idéfase, forklarer Marc Overgaard Hansen.
”Vi starter med at lave en forhåndsberegning på, hvor omfattende projektet er. Hvor meget CO2 kan vi spare ved at hæve vandstanden? Her er det også vigtigt at være opmærksom på den CO2, vi sparer ved, at området ikke skal gødes, og at traktoren ikke skal køre på jorden og brænde brændstof af.”
Når forhåndsberegningerne er på plads, kontakter Naturstyrelsen de berørte lodsejere og taler med dem om mulighederne for at gennemføre et klima-lavbundsprojekt. Hvis det er et spørgsmål om økonomi, undersøges mulighederne for kompensation for landmandens indtægtstab nærmere.
Kommunen i det område, hvor projektet finder sted, involveres i processen fra begyndelsen, fordi det er kommunen, der er myndighed på både vandløb og naturarealer.
Hvis der er basis for et projekt, igangsættes undersøgelsesfasen, hvor der gennemføres en biologisk og teknisk undersøgelse. Selvom Naturstyrelsen er projektleder, hyres eksterne rådgivere ind for at gennemføre undersøgelserne.
Herefter kommer realiseringsfasen. Her præsenterer rådgiveren forslag til, hvordan projektet kan gennemføres i praksis.
”Man kan sagtens forestille sig, at et menighedsråd kan være interesseret i at lave et rekreativt område på lavbundsjorden. Det ville være oplagt at gøre – for så gør man noget godt for både naturen, miljøet og lokalområdet,” siger Marc Overgaard Hansen.
Alternative ordninger til lavbundsprojekter
Der findes forskellige muligheder for finansiering af et lavbundsprojekt, hvor det er værd at undersøge både Naturstyrelsens, Miljøstyrelsens og Klimaskovfondens ordninger for udtagning af kulstofholdige lavbundsjorder. Se eventuelt mere på denne side
Dette skema sammenstiller tre alternativer for lavbundsprojekter:
- Lavbundsordninger v. EU/lavbundsordningen under Landdistriktsprogrammet
- Klima-lavbundsordninger v. Miljøstyrelsen
- Klima-lavbundsprojekter v. Naturstyrelsen
