Indkøb af produkter og services vejer tungt i klimaregnskabet og udleder store mængder CO2.
Ironisk nok er det måske også et af de områder, vi er mindre opmærksomme på, når vi tænker på klima- og miljøforbedringer. En stor del af udledningen sker nemlig under produktion og transport af de produkter, vi køber og forbruger. Her går oftest energikrævende og miljøbelastende processer forud for, at vi får produkterne i hånden.
Der er dermed tale om indirekte udledninger – den kategori, der i klimaregnskaber kaldes for Scope 3. Ifølge kortlægningen af folkekirkens klimaaftryk er udledningen herfra rundt regnet 5 gange større, end den energi vi bruger til opvarmning, strøm og andre brændsler tilsammen. Det er derfor værd at stille skarpt på, hvad og hvor meget, vi indkøber og forbruger.
Uanset om indkøb handler om hårde hvidevarer, bygningsrenovering eller mødeforplejning, er det altid relevant at overveje:
• om forbruget er nødvendigt
• om genbrug er muligt
• om andre løsninger belaster klimaet mindre
MAD OG DRIKKE (indkøb til fortæring)
RENGØRING OG VEDLIGEHOLD
INTERIØR, TEKSTILER, KONTORARTIKLER, ELEKTRONIK m.v.