Blomster
Mange kirker har et stort forbrug af friske blomsterbuketter til oppyntning af kirke og alter. Og på kirkegårdene er det kutyme at hive forårsblomsterløgene op af jorden og smide dem ud, når toppen visner, lige som man de fleste steder årligt planter nye sommerblomster ud på gravstederne.
Det er alt sammen meget smukt - lige ind til man ser på klimaaftrykket fra de små blomstrende skønheder. Eksempelvis udleder dyrkning og transport af en almindelig rose mellem 1 og 5 kg CO2, alt efter hvor i verden, den kommer fra. Det gør snitblomster til en af de varer med det højeste CO2-aftryk i forhold til deres levetid.
Dyk ned i de lokale eksempler herunder, som viser, hvordan man på forskellig vis skærer ned på miljø- og klimaaftrykket fra kirkens forbrug af blomster ude og inde.