Solceller på kirkejord er godt for både klima og økonomi
Folkekirkens jorder ligger spredt over hele landet, og langt størstedelen bortforpagtes i dag til konventionelt landbrug. Hvis man derimod bortforpagter jorden til en virksomhed, der producerer vedvarende energi, eksempelvis ved hjælp af solceller, kan man både sikre en langt højere bortforpagtningsindkomst og hjælpe klimaet.
Men hvad er op og ned? Har alle kirker lige gode muligheder for at få solceller på deres jord?
Alt det og meget mere har Folkekirkens Grønne Omstilling bedt Anders Engelbrecht Storgaard om hjælp til at svare på. Han er konsulent for vedvarende energi på land hos interesseorganisationen Green Power Denmark.
Vedvarende energi: Hvorfor?
For at forstå, hvorfor det er relevant at opsætte solceller på kirkens jord, er det vigtigt at vide, hvad vedvarende energi er, og – ikke mindst – hvorfor det er en uundværlig del af grøn omstilling i samfundet.
”Vedvarende energi defineres som en energiform, der ikke slipper op. Fordelen ved det er, at man ikke skal brænde de ting af, som vi ellers hidtil har brugt som energiformer, herunder eksempelvis kul og olie. Både kul og olie er ressourcer, der er begrænsede mængder af, og derfor er det en stor fordel at kunne høste solens stråler eller den vind, der blæser, i stedet for,” siger Anders Engelbrecht Storgaard.
Over hele verden står vi overfor den fælles udfordring, at vi har et for stort udslip af CO2. For at løse denne udfordring, er en af de helt gode muligheder at bruge mere vedvarende energi.
”I mange år har vores CO2-udledninger forbundet med energi været stigende. Men nu viser nogle af de nyeste tal, at vi er ved at knække kurven, så CO2-udledningen fra energien ikke stiger, men derimod er stagneret. Det skyldes primært, at den vedvarende energi er blevet så billig og effektiv. Forhåbningen er nu, at kurven ikke bare forbliver stagneret inden for de kommende år, men at den knækker,” forklarer Anders Engelbrecht Storgaard.
Når man bruger vedvarende energi, er der ikke CO2-udslip forbundet med selve forbruget af energien. Og dét er godt for klimaet.
”Ud over de klimamæssige fordele er der også andre positive sider ved at bruge arealer til opsætning af eksempelvis solceller fremfor konventionelt landbrug,” pointerer Anders Engelbrecht Storgaard og fortsætter:
”Når man har konventionelt landbrug på jorden, bruges der sprøjtemidler og gødning, der er dårligt for eksempelvis vandmiljøet. Der er det en fordel at bruge arealerne til opsætning af vedvarende energikilder, for det påvirker ikke grundvandet negativt. Der kan også andre naturmæssige fordele. Dem, der er front runners i branchen lige nu er dem, der sørger for at indtænke biodiversitet og sørger for multifunktionelt brug af arealerne. Mange projekter er begyndt at eksperimentere med det og har for eksempel får, der græsser mellem solpanelerne.”
Solceller på folkekirkens jord: Fordele og ulemper
Der er flere fordele ved opsætning af vedvarende energikilder på kirkens jord, ud over de klima-, miljø- og naturmæssige nævnt ovenfor.
”Det første og mest afgørende fortrin er, at man vil kunne få en langt større forpagtningsindtægt,” siger Anders Engelbrecht Storgaard.
”I disse år ser vi ind i nogle enormt høje hektarlejepriser, når det kommer til vedvarende energiprojekter. Solceller er den mest lukrative afgrøde, man kan dyrke på sine marker. Der er kort sagt ikke noget, der kan konkurrere rent indtjeningsmæssigt med at have solceller, så økonomisk set er det en kæmpestor fordel. Det er også derfor, vi ser, at der kommer flere solcelleparker i disse år: Der er mulighed for at tjene langt flere penge på det end på almindeligt landbrug.”
Ud over de tydelige økonomiske fordele, kan man ved at bortforpagte sin jord til et solcelleprojekt være et led i hele landets grønne omstilling og bidrage positivt til en af de helt store samfundsmæssige udfordringer, der ligger i klimakrisen.
I fremtiden kan det også være en fordel at bruge jorden til at producere energi, mener Anders Engelbrecht Storgaard:
”Hvis man har et landbrug, vil det også være en fordel, hvis man selv kan producere noget af den strøm, man bruger. Vores analyse af fremtiden er, at når landbruget også skal være grønnere, får de brug for mere strøm, og der vil det være en fordel, hvis de selv kan bidrage til at producere den energi, de skal bruge,” siger han og tilføjer:
”Man skal forestille sig solceller som fremtidens afgrøde. Landbruget har i mange år høstet solens stråler – tidligere har det bare været igennem planter. Det, der er fordelen ved solceller er, at vi kan omstille solens stråler til energi, som vi kan bruge til en hel masse andre ting i vores samfund også.”
Men selvom der er mange fordele ved at bortforpagte sine arealer til opsætning af grønne energikilder, er der også flere ulemper forbundet med det. En ting er, hvordan lokalområdet vil tage imod en solcellepark, hvor der tidligere har været marker. Det vil både kræve en ny lokalplan, og at man får lokalbefolkningen med på idéen. Der kan ofte være stor modstand i lokalområdet, og det kan gøre det svært at føre et solcelleprojekt ud i livet.
Men noget andet er den logistiske udfordring, der er i at kunne blive tilkoblet elnettet.
”Det er en af de helt store udfordringer i Danmark lige nu, når det kommer til vedvarende energi. Lige nu er vi bagud på muligheden for at blive tilkoblet elnettet,” forklarer Anders Engelbrecht Storgaard.
”Hvis man er i et område, hvor der ikke er særlig gode muligheder for at blive tilkoblet, kan der være lang ventetid og store omkostninger forbundet med tilslutning til elnettet. Der kan nemlig være store startomkostninger forbundet med det, hvis der i forvejen er dårlige muligheder for at blive tilkoblet.”
Specifikt for folkekirken er der også den udfordring, at jorderne ofte er små og ligger spredt. De bedste steder til solceller vil være større, sammenhængende arealer, og det kan være et benspænd for folkekirken.
”Men i sådanne tilfælde er der derimod den mulighed, at man kan gå sammen med andre lodsejere i området, som også er interesserede i at lægge jord til vedvarende energiprojekter, og derfra undersøge muligheden nærmere,” siger Anders Engelbrecht Storgaard.
Når der så kommer en mulighed for, at man kan gå sammen med andre lodsejere om sådan et projekt, kan kirken både byde ind med sine egne jorder og byde konstruktivt ind i forhold til at skabe opbakning i lokalområdet. For hvis der er noget, folkekirken er god til, så er det at være forankret i lokalområdet.
Proces: Fra konventionelt landbrug til solceller på kirkens jord
I Anders Engelbrecht Storgaards optik er der – på trods af mange udfordringer – gode muligheder for folkekirken for at bidrage til landets grønne energiproduktion.
Hvis man som menighedsråd er interesseret i at bortforpagte kirkens jord til produktion af vedvarende energi, er det først og fremmest vigtigt at signalere i lokalområdet, at man er åben for at indgå i vedvarende energiprojekter.
”Når der så kommer en mulighed for, at man kan gå sammen med andre lodsejere om sådan et projekt, kan kirken både byde ind med sine egne jorder og byde konstruktivt ind i forhold til at skabe opbakning i lokalområdet. For hvis der er noget, folkekirken er god til, så er det at være forankret i lokalområdet. Så hvis den lokale folkekirke er med i eksempelvis et solcelleprojekt, kan det være med til at oparbejde en positiv stemning omkring det og skabe lokal opbakning,” siger Anders Engelbrecht Storgaard.
”Nogle gange ser vi, at der er indsigelser fra folkekirkens side mod vedvarende energi – eksempelvis vindmøller. Så hvis folkekirken kan vise aktivt, at man gerne støtter op, kan det både være positivt for det pågældende projekt og for folkekirken,” mener han.
I Anders Engelbrecht Storgaards optik vil den mest oplagte måde for menighedsråd at blive en del af et vedvarende energiprojekt altså være, at man som menighedsråd byder ind der, hvor der allerede er projekter på vej eller i gang.
”Det kan være enormt omfattende at tage initiativet selv. Der er mange aktører involveret i sådan et projekt, og det er meget nemmere, hvis man er flere jordejere om det.”
Solceller er den mest lukrative afgrøde, man kan dyrke på sine marker.
Hvis man som menighedsråd ikke er bekendt med et igangværende projekt, anbefaler Anders Engelbrecht Storgaard, at man tager kontakt til de solcelleopstillere, der tidligere har været aktive i det område, man befinder sig i.
”Jeg ville spørge de firmaer, der tidligere har arbejdet i området, om de har flere aktuelle eller fremtidige projekter undervejs. Hvis de har det, ville jeg som menighedsråd spille mine jorder aktivt ind. Derudover ville jeg tage kontakt til andre lodsejere i området og arbejde på at etablere et samarbejde,” siger Anders Engelbrecht Storgaard og fortsætter:
”Hvis et solcelleprojekt skal realiseres, bortforpagter menighedsrådet – eventuelt i samarbejde med nabolodsejerne – jorden til enten en opstiller eller en solcellevirksomhed. Der udarbejdes en længere lejekontrakt på jorden, typisk på 30-40 år, for at det giver mening for solcellevirksomheden at sætte solcellerne op. Efterfølgende er det solcellevirksomheden, som ordner alle de praktiske detaljer.”
Når man har at gøre med et solcelleprojekt, skal kommunen inddrages, fordi der typisk skal ændres i lokalplanen, hvis jorden går fra at have været landbrugsareal til at producere vedvarende energi. Efterfølgende følger den kritiske proces, hvor det øvrige lokalområde inddrages.
Det kan være en lang og omfattende proces som menighedsråd at blive en del af et solcelleprojekt eller på anden vis bruge kirkens jord til produktion af vedvarende energi. Men i Anders Engelbrecht Storgaards øjne kan det være arbejdet værd:
”Folkekirken kan gøre en stor forskel for opbakning om vedvarende energi i Danmark. Og folkekirken kan gøre en stor forskel for klimaet. Økonomisk er der en stor fordel for menighedsrådene i at bringe deres jorder i spil, fordi de kan tage en markant højere hektarpris end hvis de bortforpagter til landbrug. Det allervigtigste er, at menighedsrådene er åbne overfor, at jorden kan bruges til det. Frem mod 2030 forventer vi, at man får en tidobling af mængden solceller. Så det er mange jorder, der skal til, for at nå den målsætning. Det er en overkommelig opgave, men den kræver opbakning.”