En gravers tanker om bæredygtighed, verdensmål og vigtigheden af ny viden

Da jeg var barn fandtes FN´s 17 verdensmål, ESG rapportering eller Concito-tænketanken ikke, men hvem interesserer sig for min barndom? Fortid er fortid.

Men 80'ernes langsommelighed kunne noget. Om sommeren var der sommer og om vinteren vinter. Siden da er vandet i bækken løbet hurtigere og CO₂-udledningen ligeledes.      

Dengang tænkte man også på klimaet, i dag er det mere reguleret i lovgivningen. Vi skal nå de danske klimamål og den europæiske grønne 2050-pagt. De store virksomheder laver allerede klimaregnskaber, det kommer til at berøre os alle. 

Der er nogen kirker som vil, og nogen som ikke vil være bæredygtige, og der er frit valg hos de 1561 menighedsråd. De er ikke tvunget til at vide noget om ESG og ESRS eller greenwashing. Derfor har folkekirken besluttet at have Folkekirkens Grønne Omstilling til at hjælpe dem, der hjælpes vil.

Jeg gør noget som graver, blandt andet ved at have en jobpraktikant. Hvis vi kunne have elever, ville vi også have det. Jeg passer på klodens ressourcer ved at udfase perlegrus på de tomme gravsteder og erstatte det med planter eller lokalt produceret flis.

Enhver forandring af det sædvanlige udtryk skaber klager. Jeg har fået mange klager fra både menighedsråd og besøgende gennem tiden. Det er ikke fordi, det ikke er flot, det jeg laver, men det er noget andet. Fordi jeg har lært om bæredygtighed, kan jeg bedre forklare meningen med mit arbejde. 

Jeg har som graver plukket de lavest hængende frugter: Bygget fuglekasser, kvashegn, skiftet til økologiske produkter og el-værktøj, lavet granitfundamenter om til bænke, slået med le, plantet Tørst til glæde for citronsommerfuglen osv. Jeg er ikke vant til at arbejde med ledelsen omkring store ændringer, men finder politikken omkring det interessant.   

Vil menighedsrådene lade kirkemedarbejderne tage samme kursus som jeg gjorde på UCL Odense i Ledelse af bæredygtighed udvikling?  Hvis de siger ja, lever de op til FN's verdensmål 12.8:

Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.

Eller som Brundtlandrapporten fra 1987 så fint definerer:

”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

Tøver I stadig med at udfase gasbrænderen, har I endnu ikke affaldssortering, lader I ikke de ansatte tilegne sig den nødvendige viden?

Så tøv ikke, tiden løber, tag på kursus, læs en bog, lav en debataften, kom forbi mig på Karise og Alslev kirkegårde, bare gør noget. Ikke for min skyld.

Gør det for vores børns skyld, for os alles mentale trivsel.

Og ved I for resten, at Tænketanken Concito anbefaler, at alle har grønne områder indenfor 300 meter fra deres hjem? Det vil berøre mig og dig.