Ved Lumby nær Odense indvier man en skovkirkegård

En vinterdag mødes jeg med Erik Toft Knudsen, der er medlem af Lumby sogns menighedsråd, og Finn Rønnow, der er provst i Hjallese provsti. Lumby ligger lidt nord for Odense, og vi er i Hjallese provsti, der er et af de to Odense provstier.

Vi mødes for at besigtige 1,2 hektar skov, som den 10. maj i år skal indvies som skovkirkegård med plads til cirka 10.000 urner. Projektet er opsigtsvækkende, eftersom det bliver den første rigtige skovkirkegård på Fyn. Projektet er også interessant, fordi der her foreligger en drejebog, der fortæller, hvad andre i folkekirken skal gøre for at etablere en skovkirkegård.

Vi mødes ved parkeringspladsen, der ligger 700 meter fra Lumby kirke og umiddelbart syd for Lumby Præsteskov, der er en skov på 4,2 hektar. Den fremtidige skovkirkegård kommer til at blive placeret i den nordlige ende af præsteskoven. En stor sten på 8 tons og med påskriften ”LUMBY SKOVKIRKEGAARD 2026” ligger foran os på p-pladsen, og Erik Toft Knudsen fortæller, at stenen snart skal overflyttes til en af de to indgange til den nye skovkirkegård.

Mens vi ad stier begiver os ind i Præsteskoven, forklarer Erik, hvordan han og andre frivillige gennem de sidste 15 år har arbejdet med skoven. Cirka år 1700 var der en provst, der tog initiativ til oprettelse af skoven, men mere end 300 år senere var det hele groet til med brombærkrat. Derfor har vi ryddet en masse krat af vejen, og vi har anlagt stier. Vi gør samtidig en indsats for at tilse skoven, så det ikke er farligt for de besøgende at færdes i skoven. Vi har en aftale med Skovdyrkerforeningen om, at de kommer en gang om året for at fælde de træer, der kan være til fare for de besøgende.

I dag er den største del af Præsteskoven lagt ud som rekreativt område med sø, bålplads, madpakkehus og en tumleplads til børn. Der afholdes også gudstjenester og konfirmandundervisning på området. Samtidig oplever vi, at der kommer mange mennesker herud hver eneste dag, og at både dagplejer, børnehaver og skoleklasser gør flittigt brug af skoven.

Efter få minutters vandring kommer vi til den nordlige del af skoven, der er udset til at være skovkirkegård. Omkring skovkirkegården går der en grøft – ”kirkegrøften”, som Erik kalder den. Over grøften er der lagt simple træbroer, og to af dem danner den officielle indgang til skovkirkegården. Hver indgang er smukt flankeret af æbletræer, og ved hver indgang skal der ligge en tonstung sten med påskriften ”LUMBY SKOVKIRKEGAARD 2026”.

Erik fortæller, at der tidligere var bøgetræer og asketræer i denne del af skoven. Men da askesygen begyndte at sætte ind, valgte han at fælde asketræerne og sælge træet. Indtægterne derfra samt lidt fondsstøtte satte ham i stand til at plante 3600 silkeege i området. Dette skete tilbage i 2011, og det var dengang, at Erik fik ideen til at lave en folkekirkelig skovkirkegård.

Han var allerede dengang provokeret af de begyndende tilbud om skovbegravelse på privat og kommunal jord, og han efterlyser i dag, at der opstår endnu flere tilbud om folkekirkelige skovbegravelser. Han uddyber det ved at sige, at folkekirken også i fremtiden bør kunne tilbyde gravpladser til den brede befolkning.

De sidste fire år har Erik brugt mange timer på at gøre planerne om en skovkirkegård til virkelighed. Han indrømmer, at det har været en lang og bureaukratisk vej at gå for at indhente de nødvendige tilladelser til skovkirkegården. Men jeg har haft lyst til at kæmpe for det, og jeg er blevet meget klogere undervejs. 

Og så må jeg sige, at vores provst, Finn Rønnow, og vores provsti har bakket os op både moralsk og økonomisk. Også vores biskop, Mads Davidsen, og stiftsadministration har bakket op om det her og set det som et vigtigt projekt.

Rent praktisk mangler vi endnu en sidste opmåling af landmåleren. Opmålingen placerer samtlige træer på et kort, og ud fra fikspunkter deles skovbunden op i enheder af én kvadratmeter. Inden for hver kvadratmeter skal der være plads til fire urner. Til en begyndelse afsættes 20 kvadratmeter til brug, og der gøres i første omgang klar til nedsætning af en urne i hver af disse kvadrater. På denne skovkirkegård bliver der givet mulighed for, at familiemedlemmer kan nedsættes i samme kvadrat. Det er ikke altid muligt andre steder. Men der sættes ikke sten på gravene, og der lægges ikke blomster. Ønskes dette, henviser vi meget gerne til, at vi ikke langt herfra har vores meget smukke Lumby kirkegård, forklarer Erik.

Det er nu op til provstiudvalget at fastsætte en takst for nedsættelse af urner, i de tilfælde hvor afdøde ikke er medlem af folkekirken. For medlemmer vil det være gratis. Og så skal der også fastsættes en takst for den 10-årige fredningstid. Tilbuddet om skovbegravelse på Lumby Skovkirkegård bliver ikke kun et tilbud til Lumby sogns beboere, men det bliver et tilbud til alle, der bor i Hjallese provsti.

Afslutningsvis forklarer Erik Toft Knudsen, at han og de andre frivillige nu er i færd med at forberede en overdragelse af skovkirkegården til graverne ved Lumby kirkegård. Hidtil har frivillige sørget for at pleje skoven og vedligeholde p-plads, stier og broer. Fra maj måned kommer dette arbejde til at overgå til graverne. Og så bliver det spændende at følge, hvordan interessen for skovkirkegården kommer til at udvikle sig.