Bogense slukker for varmen
I en tid, hvor småkolde tæer og næser så småt begynder at melde sig, virker det måske ikke som det allermest tillokkende, men hos Bogense Provsti er der ingen slinger i valsen. De slukker for grundvarmen i kirkerne.
Af Tove Krogsgaard, Folkekirkens Grønne Omstilling. Foto: Ard Jongsma
På budgetsamrådet i Bogense Provsti d. 31/8 blev det meldt ud. "Sluk". Og selv om det kunne virke som et relativt drastisk tiltag, blev det taget godt imod hos repræsentanterne fra de lokale kirker. For ud over at mindre varmeforbrug også betyder mindre klimabelastning, er der heller ingen tvivl om, at mange som følge af de tårnhøje energipriser ser sig om efter steder, der kan spares. Også i kirkerne.
Læs også: Bogense har haft slukket i et år
Kyndig rådgivning og sund fornuft
Bogense Provsti har gennem efterhånden en del år haft fokus på grøn omstilling. Dog er der stadig en del kirker i provstiet med en alt for høj grundvarme. Der, hvor det virkelig giver mening at skrue helt ned, er i de mange landsbykirker:
”Vi har tre permanent opvarmede kirker i provstiet. De bruges ofte og har ikke fået den samme udmelding. Men vi har også rigtig mange landsbykirker, hvor der er gudstjeneste måske hver anden uge og ganske få kirkelige handlinger i løbet af et år. Der giver det ikke mening at have kirken til at stå med en grundvarme på 10-12 eller nogle steder hele 14 grader”, siger provst i Bogense Provsti Keld Balmer Hansen. "Kirkeministeriets varmecirkulære siger, at man højest må have en grundvarme på 6 – 8 grader, men nu siger vi simpelthen ”Sluk”, hvis ikke kirken er i brug mere end 3 gange ugentligt".
Når provstiudvalget i Bogense kommer med sådan en udmelding, er det selvfølgelig andet og mere end en fiks idé. Beslutningen er truffet på baggrund af rådgivning fra folkekirkens varme-, energi- og klimakonsulent Poul Klenz Larsen. Og kyndig rådgivning er afgørende, ikke mindst når vi taler om opvarmning, luftfugtighed, historiske bygninger, kalk og kirkeinventar.
Det hele skal spille – også orgelet
Når temperaturen sænkes, stiger luftfugtigheden. En høj luftfugtighed er ikke hensigtsmæssig for orglet i kirken, mens kalkmalerier faktisk vedligeholdes bedst ved en vis fugtighed. I kirkerummene er der således mange ting, der skal spille sammen for at finde den helt rigtige balance. Derfor er luftfugtigheden også alt andet end ligegyldig.
”Det er klart, det skal foregå på en ansvarlig måde. Jeg har set eksempler på, at man i god tro har købt en almindelig affugter i Bilka eller byggemarkedet. Men en affugter er ikke bare en affugter” siger Keld, der forklarer, at det er vigtigt at investere i den rigtige af slagsen og én, der har kapacitet til de mange m3 luft, der er i det pågældende kirkerum.
Provstiet har derfor også indhentet et tilbud på indkøb af affugtere til alle kirkerne samlet. Det gør det nemmere og billigere for de enkelte kirker, og sikrer en ensartet kvalitet. ”De affugtere, vi investerer i, måler hele tiden luftfugtigheden, og slår selv fra, når luftfugtigheden når under 65-70%” siger Keld. På den måde undgår de unødvendigt strømforbrug på affugterne og sørger samtidigt for ikke at affugte for meget.
Samlet set forventer man i Bogense provsti, at det nye tiltag kommer til at medføre en stor energibesparelse.
Du kan møde både Keld Balmer Hansen og Poul Klenz Larsen på optagelsen af webinaret "Spar på energien i kirken"
