Bogense har haft slukket i et år 

Af Tove Stausholm Krogsgaard

Nu har I haft slukket for grundvarmen i et år. Har I haft mulighed for at evaluere på beslutningen?

Vi traf beslutningen med en god mavefornemmelse af, at det var det rigtige at gøre, og det er stadig sådan, vi har det. Jeg er rigtig glad og tilfreds med det. Der er ikke systematisk evalueret på indsatsen endnu, men der vil blive indhentet forbrugstal en gang årligt, så vi på den måde kan følge med i, hvordan det påvirker energiforbruget.  

I har installeret affugtere i 21 kirker. Hvordan har I gennemført det i praksis?

Vi har hyret en mand til jobbet, som tager sig af det hele; installation, instruktion i brug af affugteren, servicering og opfølgning på forbrugstal. Alle affugterne har vi indstillet til at affugte til 68 % relativ fugtighed efter varme-, energi- og klimakonsulentens råd. De 68 % er et kompromis, for kalk og kalkmalerier trives ved høj luftfugtighed, ligesom en vis luftfugtighed også kan hindre træværk i kirken i at blive for tørt og slå revner. For høj luftfugtighed kan til gengæld give skimmel i orglet og andre steder. Så det vil altid være et kompromis, men det er dette niveau, der bedst tilgodeser både tekstiler, møbler, orgler og kalk i kirkerummet.

Læs også: Bogense slukker for varmen

Bedre indeklima med renere luft

Hvordan har I mærket det? - Har I siddet med luffer på i kirken vinteren over?

Nej, det har vi ikke – det skulle ikke gå ud over varmen ved gudstjenester og arrangementer i kirken, og det har det heller ikke gjort, så der har vi ikke mærket noget. Dér, hvor vi har mærket det, er især på indeklimaet. Flere har simpelthen bemærket, at luften føles renere i kirkerne. Man har flere steder tidligere haft den der lidt tunge, klamme og hengemte luft, man kender fra gamle kirker, og måske endda tænkt ’Er her lidt skimmelsvamp i luften?’. Her har affugterne givet et meget bedre indeklima og bedre luftkvalitet.

- Og økonomisk?

Økonomien er selvfølgelig også interessant, men vi kan endnu ikke besvare, hvordan det ser ud i detaljer. Når der er indhentet forbrugstal fra alle kirkerne, vil vi kunne regne lidt mere på det. Men det vil nok være et lidt mudret billede, fordi der er flere faktorer end blot affugterne, der spiller ind. Eksempelvis har man ved flere kirker fået varmepumper i graverhusene. Det påvirker jo elforbruget og dermed det samlede regnestykke.  

Affugterne bruger strøm, og ser man udelukkende på energiforbruget, er der ikke nødvendigvis en økonomisk gevinst, selv om bedre indeklima bestemt er værd at tage med, hvis du spørger mig. Men de steder, hvor man har haft en høj grundvarme på 12-14 grader, dér kan det bestemt mærkes, også på pengepungen. Hvis man primært har energibesparelse for øje, skal man absolut sætte ind der, hvor kirkerne kører med en høj grundvarme.

Man skal desuden tage den overvejelse med, at affugterne ud over bedre indeklima er med til at afværge potentielle ulykker - som for eksempel udtørring af kalkmalerier, der begynder at drysse, altertavler og prædikestole, som revner,  eller skimmelsvamp.  

Er der ellers nogen erfaringer, du vil dele efter dette år? 

Vi har gjort det på vores måde, og andre på deres måde. For os har det været værdifuldt at hyre en mand dedikeret til opgaven med at installere og servicere affugterne, sikret korrekt installation etc. frem for blot at indkøbe affugterne, aflevere dem til kirkerne og sige ”Værsgo!”. Det har gjort processen tryg for os i provstiudvalget, og er jo ikke mindst en måde at understøtte menighedsrådet og personalet, så de ikke skulle  stå alene med ansvaret for, at det hele blev gjort ordentligt og indstillet rigtigt.   

Til sidst: Har I fået kolde fødder – eller fortsætter I med slukket grundvarme i den fyringssæson, vi lige er gået ind i?  

Nej, meldingen er den samme. Vi fortsætter med slukket grundvarme og affugtning. At varme op for at holde fugten nede er en dyr metode, hvor man alligevel ikke har styr på fugtighedsprocenten. Men det er klart, man har skullet vænne sig til det ude omkring, for mange har jo været vant til at tænke – i bedste mening – at er der fugtigt, må vi hellere sætte mere varme på. Men de fleste har taget det til sig, selv om det kræver en ny tankegang og en forståelse af, at det er luftfugtigheden frem for rumtemperaturen, det er afgørende.