Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder 2023
Nyheder

Klima- og biodiversitetskortlægning: Få andre sognes bedste råd

Hvad har givet udfordringer? Hvad har været en øjenåbner? Hvad er det allerbedste råd til dem, der endnu ikke har taget hul på at udfylde besvarelserne?

Af Tove Stausholm Krogsgaard, Folkekirkens Grønne Omstilling

I oktober 2023 blev der sendt spørgeskemaer ud til alle menighedsråd, hvor vi spørger om forskellige detaljer om træer, buske og belægning på kirkegården. Og så er godt 250 menighedsråd endda også blevet spurgt om at besvare et spørgeskema om deres energiforbrug. 

Hvis du ikke har hørt om det, kan du læse mere om den landsdækkende klima- og biodiversitetskortlægning af folkekirken lige her eller finde svar på de mest gængse spørgsmål her.

Vi har ringet rundt til tre af de sogne, som har besvaret spørgeskemaerne, for at høre om deres oplevelser med det. 

Preben, menighedsrådsformand i Vojens Menighedsråd, Bente fra Fabjerg menighedsråd og Birgitte, som er administrationsleder ved Køge Kirkegård tog telefonen til en god snak om det hele, og vi fik lov at dele deres svar på spørgsmålene. 
 

Hvilke af spørgeskemaerne har I udfyldt, og hvem har taget hånd om det?

Preben: Kirkegårdslederen har været involveret i det om biodiversitet, og kirkeværgen i klimaundersøgelsen, og så har jeg som menighedsrådsformand hjulpet med begge skemaer og taget teten på det.

Birgitte: Begge, så vidt jeg husker, men er lidt i tvivl. Jeg har været mest inde over biodiversitetsdelen.

Bente: Begge. Til biodiversitetsdelen gik jeg rundt med graveren på kirkegården. Klimadelen om energiforbrug blev udfyldt ved hjælp af min regnskabsfører, hun havde bilagene til at ligge og har hjulpet med at finde de korrekte tal på energiforbruget.

 

Har I oplevet udfordringer i forbindelse med besvarelsen?

Preben: Især biodiversitetsundersøgelsen voldte lidt problemer, det andet var ligetil. Der blev spurgt til bestemte højder af krat og buske, som skulle måles og angives i antal m2, men hos os er det alle mulige forskellige højder blandet sammen i et langt læhegn rundt om kirke og kirkgård. Der var det svært som lægmand at vide, hvordan man skulle gribe det an. En anden ting er, at vi i menighedsrådet havde en diskussion om, om vi var nødt til at hyre en landmåler, fordi det virkede som en stor og kompleks opgave. Vi spurgte provstiet, og fik så besked om at det slet ikke var det, der var meningen – og at vores målinger og optællinger ikke behøvede være præcise til fingerspidserne. Men det var lidt svært for os i første omgang at finde ud af, hvor meget, vi skulle gøre ud af det.

Birgitte: Nej, egentlig ikke, synes jeg. Jeg kiggede på det sammen med gartnerformanden, som havde et rigtig godt overblik. Men jeg kan høre fra andre steder, at mange har haft svært ved det, det er jo noget teknisk og folk har meget forskellige forudsætninger for at kunne udfylde det.

Bente: I forhold til spørgsmålene vedrørende energiforbrug var det ikke så udfordrende, for vi havde jo tallene til at ligge. Men jeg vil sige, resten har da været tidskrævende. Men de der videoer, hvor Matias forklarer, hvad vi skal undersøge, de er rigtig gode, selv om de også tager lidt tid. 

 

Er der noget der har været særligt spændende eller øjenåbnende i processen?

Preben: Ja, nu er det noget hele menighedsrådet er blevet involveret i. Vores kirkeværge har været rigtig god til at arbejde med strømbesparelser, og med spørgeskemaet om energiforbrug kan vi alle nu se sort på hvidt i det her skema, om det har rykket noget. Det har tidligere været 1-2 personer, der beskæftigede sig med de specifikke ting, men nu er det blevet synligt for hele menighedsrådet, og vi ved alle f.eks. hvor meget diesel, vi bruger, eller hvor elforbruget ligger. Så at vi har skullet tage de her snakke og kigge på de her ting gør, at det grønne er blevet en opgave, vi er fælles om og alle arbejder sammen på.

Bente: Materialet og forklaringerne i hjælpevideoerne var interessante og gav en forståelse for emnet. Det er sørgeligt at se at se, når træer forsvinder f.eks. langs motorvejen for at give plads til en bredere vej. Når man begynder at beskæftige sig med emnet, og f.eks. laver en optælling af træer på kirkegården, så bliver man også mere opmærksom på, hvad der sker i landskabet omkring én. Dét har været en øjenåbner og sat nye tanker i gang.

Birgitte: Jamen jeg har jo tænkt på efterfølgende, at jeg faktisk gerne vil kortlægge og opmåle de samme ting for alle de tre kirkegårde, vi har her i Køge. For at se, hvordan ligger vi på biodiversitets-skalaen på alle tre kirkegårde, for de er meget forskellige. Så det ville være godt at se, hvor vi står.

 

Har I et godt råd til andre der er eller skal i gang med undersøgelsen?

Birgitte: Jeg sagde lige med det samme, når jeg hørte om at nogen havde udfordringer med det: Hvorfor går de ikke ind og bruger Google Maps? Det nemmeste er at se på et luftfoto. Når man er lidt nørdet som jeg, er det også spændende at gå ind på DINGEO og finde ældre luftfotos, så man kan se, hvor meget der er plantet eller har ændret sig, men det er jo en anden side af det. Jeg vil i hvert fald anbefale at bruge luftfotos til at få overblikket.

Bente: Ja, gå ind og se instruktionerne med det samme. Der var en anden i provstiet, som var overvældet af opgaven. Jeg anbefalede at se videoerne med Matias, for de kan bruges til noget. Så til andre: Benyt dem endelig, selv om ting tager tid, og en video varer 10-15 minutter. Vi havde desuden rigtig stor hjælp af kirkegårds-kortet og Google Maps.

Preben: Så vil jeg starte med at sige, at de skal gøre det, jeg ikke selv gjorde: Benyt hjælpematerialerne og se videoerne. Mange er nok som jeg, vi vil gerne bare have tingene gjort færdige. Men mit råd er, nærlæs det hele og gå så frisk i gang. Vi har benyttet det princip, at det er bedre at gøre det så godt man kan, end slet ikke at være med.