Fortsæt til hovedindholdet

Sådan kommer I i gang

Affaldssortering

Der er flere områder, man skal være opmærksomme på når man skal i gang med at affaldssortere. Herunder finder du en tjekliste med 10 punkter til at komme godt igennem processen. Tjeklisten er inspireret af Miljøstyrelsens tjekliste til arbejdspladser og tilpasset en folkekirkelig kontekst.
Klik ind på hvert punkt ("+" i højre hjørne) for at læse mere og find links til relevante ressourcer. Tjeklisten kan downloades til print her.

TJEKLISTE

KOM I GANG MED AFFALDSSORTERING

1

Udvælg en affaldsansvarlig

Udvælg en affaldsansvarlig på arbejdspladsen som kan stå for indsatsen med affaldssorteringen. Det kunne f.eks. være en graver, en kirketjener, en anden ansat eller et aktivt menighedsrådsmedlem.

2

Fortæl hvorfor sortering er vigtigt

Måske har præsten, organisten eller andre kollegaer glæde af at få et par argumenter for de nye sorteringstiltag. På www.affaldssorteringnytter.dk har Miljøstyrelsen givet et par gode grunde, som du kan dele med dem.  

3

Find ud af hvilke typer affald I har, og hvor meget I har   

Det er vigtigt, at få er overblik over hvilket affald I har i kirken, på kontoret, på kirkegården etc. Spørg de ansatte og frivillige, som har deres daglige gang på stedet, om hvor meget og hvilke typer af affald, de producerer. Det er også en god idé at vende skraldespanden på hovedet for at blive klogere på jeres affald. Skriv ned hvilke typer affald I har. Her kan I f.eks. bruge denne liste fra netværket Grøn Kirkes guide.

4

Overvej om I har affald, som I kan begrænse eller helt undgå fremover 

Brug jeres liste over det affald I har, til at overveje hvad der kan undgås eller begrænses. F.eks. kan man købe varer med mindre emballage, bede leverandører om at tage emballage med retur, undgå engangsprodukter etc. Københavns Kommune har flere forslag til minimering af affald (Se. side 8)  

5

Find en løsning for indsamling af jeres affald

 I skal sikre jer, at jeres affald bliver leveret til korrekt genanvendelse f.eks. ved at indgå en aftale med en godkendt affaldsindsamler. I nogle tilfælde er det også muligt selv at aflevere noget affald på genbrugsstationen mod betaling eller at lave en aftale med den lokale kommune. Kontakt gerne flere affaldsindsamlere for at få det bedste tilbud, der passer jeres behov for indsamling. Affaldsindsamlerne kan også hjælpe med vejledning til jeres løsning, give jer data om jeres affald etc. Miljøstyrelsen har samlet 5 tips til dialog med en affaldsindsamler.  

6

Sæt jer ind i, hvordan de enkelte affaldstyper sorteres

Miljøstyrelsen har lavet et overblik over de forskellige affaldstyper og hvordan de skal sorteres i en række plakater som kan findes her

7

Find ud af, hvor affaldsspandene bedst placeres i jeres lokaler

Spørg dine kollegaer: Hvor skal affaldsspanden stå? Affaldsspande kan sættes op samlet i en ”affaldsstation” på et centralt sted, eller der kan stå enkelte affaldsspande der, hvor de forskellige typer affald opstår. Københavns Kommune har samlet forslag til affaldssortering på forskellige lokationer (Se. side 9-11).  

8

Gør det synligt hvilke typer affald, der skal i de enkelte spande

 Marker affaldsspandene med de fælles affaldspiktogrammer som skal benyttes af alle kommuner og virksomheder. Spørg evt. kommunen eller jeres affaldsindsamler om de har klistermærker med piktogrammerne, eller download dem som billedfiler hos Dansk Affaldsforening. I kan også hænge skilte op, der forklarer hvordan affaldet skal sorteres. Miljøstyrelsen har lavet skilte til de 10 typer husholdningsaffald og en oversigt på én side som kan downloades og printes.  

9

Aftal rutiner for tømning af affaldsspande og uddeling af ansvar

Aftal om det er en enkelt eller flere medarbejdere, det står for tømningen og om der tømmes på faste ugedage eller løbende efter behov.  
Motiver ansatte og medlemmer til at være med. Fortæl at I sorterer, hvordan, hvor og hvorfor I gør det. Husk hinanden på at sortere, og hjælp hinanden når man bliver i tvivl om hvad der skal sorteres hvor.

10

Lad jer inspirere af andre kirker eller arbejdspladser

Lad jer inspirere af andre kirker, kirkegårde og kirkekontorer, der er lykkedes godt med sortering af affald. Spørg f.eks. rundt i jeres lokale provsti, om der er nogen der har gode erfaringer med affaldssortering.

Fra januar 2023 er det et krav, at arbejdspladser sorterer husholdningslignende affald efter de samme sorteringskriterier som private husholdninger.

Miljøstyrelsen, Affaldssorteringnytter.dk