Stil skarpt på de største gevinster
En energiscreening af kirkens bygninger kan være et stærkt redskab til prioritering af kommende indsatser for en grønnere kirkedrift. Helsingør Stift er et af de steder, hvor man har haft et ønske om hurtigt at komme fremad og stille helt skarpt på potentialet for besparelser og reduktion i udledningen. Derfor iværksatte stiftsrådets grønne udvalg i foråret 2023 en stor energiscreening af bygninger i hele stiftet.
"Vi startede det hele med inspiration fra Frederiksværk Provsti. Her havde man foretaget en meget grundig gennemgang af alle ejendomme og bedt alle menighedsråd om at udfylde et spørgeskema med oplysninger om energiforbrug. Vi ville gerne gøre det samme. Derfor tog vi Michael Erthmann, som er formand for provstiudvalget i Frederiksværk, med på råd og sammen med ham fik vi udformet det dataark, der skulle bruges til at indsamle oplysningerne fra menighedsrådene," fortæller Hans-Henrik Nielsen, som er formand for det grønne udvalg i Helsingør Stiftsråd og en af initiativtagerne til undersøgelsen. Her giver han et indblik i processen og sine vigtigste råd til andre, der vil i gang.
Processen trin for trin
- Etablering af arbejdsgruppe
- Udformning af dataark
Se og download sogneark til dataindsamling
- Udsendelse af spørgeskemaer til alle sogne via provstikontorerne.
- De udfyldte spørgeskemaer returneres til arbejdsgruppen (til en mailkonto etableret specifikt til brug for arbejdsgruppen).
- Svarene analyseres, CO2-udledning beregnes og effekten af en eventuel omlægning opgøres
- For hvert sogn i et provsti blev udarbejdet et regneark med oplysninger om hver enkelt ejendoms opvarmningsform.
- For hver ejendom blev lavet beregning over CO2-udledningen, og hvilken reduktion en omlægning til anden opvarmningsform ville kunne medføre.
- Beregning er foretaget ud fra antagelse om omlægning til fjernvarme eller til varmepumpe.
- Analysen af ejendommene returneres til sogne og provstier til deres brug for prioritering af omlægninger
- Afrapportering udarbejdes inkl. anbefalinger til videre arbejde med bygninger i provstier og sogne samt muligheder for finansiering af omlægninger, eks. investeringer, lån m.v.
Var der nogle store øjenåbnere i resultaterne?
- Både ja og nej. Vi kender jo godt de knapper, der skal skrues på, i forvejen, og det er de bygninger, der har oliefyr, der først og fremmest skal tages hånd om. Men undersøgelsen har gjort det tydeligt og endnu mere konkret, hvor der skal tages fat først, og ikke mindst hvor meget det kommer til at batte i CO2-regnskabet. Det er der også en motivation i at kunne se" fortæller Hans-Henrik.
Kortlægningen i Helsingør har fokus på energiforbruget i kWh og CO2-udledningerne fra bygninger. Der er taget udgangspunkt i de mere konstante energiværdier frem for udregninger af besparelser i kroner-øre. Det er ifølge Hans-Henrik et bevidst valg:
- Den beslutning skyldes dels, at energipriser kan være meget svingende fra år til år, og dels, at vi ikke har mulighed for at gå ind og foreslå løsninger, der passer til alle de mange individuelle forhold ved bygningerne. Det er stor variation i, hvilke muligheder man har lokalt, f.eks. om der er adgang til fjernvarme m.v. Samtidigt er det de lokale, der kender forholdene bedst. Så det er et af de skridt, der nu ligger hos provstier og menighedsråd at arbejde videre med.
Provstier og sogne kan ud fra screeningen selv arbejde videre med:
- Udvælgelse af indsatsområder og prioritering af bygninger – sker i sognene og provstiudvalgene
- Udarbejdelse af Energirapport for udvalgte bygninger – rekvireres af sognene for de udvalgte bygninger
3 vigtige pointer
Har du et par gode råd eller vigtige pointer til andre, som gerne vil sætte gang i en lignende undersøgelse?
Adgang til konkret viden som redskab
For os har det været vigtigt at have fokus på at give menighedsrådene og provstiudvalgene noget at arbejde med. At de ville få en konkret viden om energiforbruget hos dem selv, som de kan arbejde videre med. Og at det blev gjort på et ensartet og sammenligneligt grundlag over hele linjen.
Provstiernes centrale rolle
Det har givet god mening for os at tage al kommunikation via provstierne: De spiller en vigtig rolle for de lokale kirker og bør få den samme viden om de specifikke lokale forhold som menighedsrådene selv. I kraft af deres rolle som mellemled bliver de i samme ombæring klædt på til at indgå med menighedsrådene i dialogen om løsninger, økonomi m.v., og provstiudvalgene har et bedre grundlag for at prioritere budgetmidlerne rigtigt.
De rigtige kompetencer
Hos os har vi været heldige at have en utroligt dygtig studentermedhjælper, Lukas Rudd Andersen, som var godt inde i hele området, forskellige typer af udledning m.v. Han færdedes hjemmevant i alle de indsamlede data og kunne behandle og omregne tallene til tilsvarende CO2-udledning. Der er ekstremt mange data, og de kommer i forskellige formater. Så det kræver et overblik – og Lukas er noget af en talknuser. Så sidst og ikke mindst er det afgørende at have en kompetent person til at bearbejde de data, der samles ind.
Hans-Henrik Nielsen er, foruden at være medlem af Helsingør Stiftsråd og det grønne udvalg, også kasserer i Måløv Menighedsråd og sidder i provstiudvalget for Ballerup-Furesø Provsti. Han er desuden medlem af Landsforeningen af Menighedsråds bestyrelse, hvor han er udvalgsformand for økonomi, bygninger og den grønne omstilling.
Om undersøgelsen
Formål:
- At identificere bygninger med størst CO2-udledning og som derfor med størst effekt kan omlægges til andre, mindre udledende energiformer
- At resultaterne kan bruges i prioriteringer af indsatser for energiomlægninger i sognene i forbindelse med budgetlægningen for 2025 og fremover.
Deltagelse:
Der er i alt modtaget data på alle bygninger i 78 sogne i 11 provstier.
Tidshorisont:
Igangsat forår 2023 med dataindsamling hen over 4. kvartal 2023 og 1. kvartal 2024. Resultater og afrapportering kunne udgives i juni 2024.
Links til materialer:
Hent sogneark til indsamling af energidata
Hent eksempel på resultater fra Farum og Måløv sogne
