Fortsæt til hovedindholdet

Varmekilder

Viden om
Oliefyr, gasfyr, varmepumpe, jordvarme eller fjernvarme?

Ved at vælge den rette varmekilde kan man både mindske CO2-udledningen, forbedre indeklimaet og spare penge på varmeregningen.

Er en eller flere af sognets bygninger udstyret med et olie- eller naturgasfyr, er der rigtig god grund til at overveje at udskifte til en mindre klimabelastende varmekilde. 

Ifølge kortlægningen af folkekirkens klimaaftryk er udfasning af fossile varmekilder (olie- og gasfyr) et af de absolut vigtigste skridt til at sænke folkekirkens CO2-udledning:

Folkekirkens CO2-udledning kan reduceres med ca. 10.000 ton ved at udfase olie og gas til opvarmning. Det svarer til ca. en fjerdedel af folkekirkens samlede udledning fra energiforbruget.

Fra rapporten Folkekirkens klimaftryk og biodiversitet på kirkegårdene
Udfasning af

fossile brændsler

Den naturgas og fyringsolie, som benyttes i olie- og gasfyr, er fossile brændsler, der hentes op af undergrunden. Når vi afbrænder fossile brændsler, udledes der en stor mængde CO2, som ellers ville være blevet i jorden. Udfasning af fossile brændsler til opvarmning er en vigtig del af den grønne omstilling. 

Fakta

Udfasning olie- og gasfyr i Danmark

Skift til

et grønnere alternativ

Fjernvarme: Fjernvarme leveres fra et fjernvarmeanlæg. Selve kilden til det varme vand kan være alt fra affald, biomasse, varmepumper, overskudsvarme eller naturgas, men overordnet set er det en effektiv og klimavenlig løsning, som løbende får en lavere CO2-udledning i takt med at også fjernvarmeselskaberne udfaser de fossile brændsler.

Varmepumper: Varmepumper trækker varme fra luft, jord eller vand og overfører den til bygningen. De er energieffektive og en rigtig god løsning, der hvor det ikke er muligt at koble på fjernvarme.

Elvarme: Elvarme er en simpel løsning, som med fordel kan benyttes i nogle kirker, f.eks. ved opvarmning under bænkene. Det er dog ikke den mest energieffektive varmekilde, og bruges typiske i kirker uden grundvarme. Elvarmen skal eventuelt suppleres med en mekanisk affugter, eller varmepumpe eller fjernvarme. 

Pillefyr: Pillefyr bruger træpiller som brændsel, hvilket klassificeres som en CO2-neutral varmekilde. Pillefyr kræver dog også en del vedligehold i drift.

Få hjælp til at vælge

den bedste opvarmningskilde

Generelt er det en klimavenlig og økonomisk løsning at skifte til fjernvarme, hvis bygningen ligger i et fjernvarmeområde, eller et område hvor der er planlagt fjernvarme. Hvis bygningen befinder sig uden for et fjernvarmeområde, er en varmepumpe ofte en god løsning. 

Hvilken varmekilde, der passer til en given bygning, kan dog variere. Derfor er det vigtigt at få en konkret vurdering fra folkekirkens varme-, energi- og klimakonsulent.

På Energistyrelsens side sparenergi.dk kan man slå adressen op på f.eks. en præstebolig eller sognehuset og få en hurtig vurdering af besparelsen ved at skifte til en ny type varmeanlæg samt et overslag på, hvor stor en investering, det kræver.

Værd at vide om

økonomien

Typisk vil det være billigere og lettere at skifte varmekilden i præsteboligen, sognegården eller øvrige bygninger end i selve kirkebygningen. Men det er ofte givet godt ud alligevel, også økonomisk. Generelt er der ved udfasning af olie eller gas en overskuelig tilbagebetalingstid på investeringen. 

Projektets finansiering skal afklares med provstiet. Undersøg om der i provstiet er grøn pulje afsat til finansiering af klimaprojekter.

Investeringen kan også finansieres via et lån fra stiftsmidlerne. Kontakt jeres lokale stift for at høre mere om, hvilke muligheder I har. 

case

Hvad koster det at skifte varmekilden?

I klimarapporten, som Energitjenesten har udarbejdet for Bogense Provsti, anslås det, at udskiftning af oliefyr i 3 af provstiets kirker samt udskiftning af gasfyr i 9 kirker med overgang til en el-baseret opvarmning kræver en investering på omkring 10 mio. i alt, med en forventet besparelse på 102 tons CO2 årligt.

 

Ifølge samme rapport anslås en konvertering fra gasfyr til varmepumper i 9 præstegårde at koste i omegnen af 1,6-2 mio. kr. med en tilbagebetalingstid på 8-10 år og en forventet besparelse på 38 tons CO2 årligt.