Energitiltag for 20 millioner tjener sig ind på 6 år
På baggrund af energigennemgange har de i Favrskov Provsti udvalgt 100 små og store projekter, som alle har til formål at reducere energiforbruget.
Når tiltagene er gennemført, vil kirkerne have reduceret deres direkte udledning af CO2 fra bygningernes energiforbrug med hele 63%.
Fra oliefyr til luft-til-vand-varmepumper. Indkøb af LED-pærer til kirken og tilhørende bygninger. Der skal penge til, når menighedsrådene skal gennemføre energiforbedringer. Derfor har provstiudvalget i Favrskov gennem de seneste tre år sat 20 millioner kr. af, så menighedsrådene hurtigt kan komme i gang med opgaverne.
El-forbrug og opvarmning af bygninger spiller nemlig en stor rolle i klimaregnskabet. Derfor har Favrskov Provsti fået udarbejdet energirapporter for alle menighedsrådenes bygninger. Der følger ofte store investeringer med at ville reducere netop energiforbruget i bygninger, men ofte er projekterne også meget håndgribelige.
Energirapporterne fremlægger knap 100 rentable projekter. De koster hver mellem 0-500.000 kr. og har en tilbagebetalingstid på mellem tre måneder og 30 år. Men faktisk er tilbagebetalingstiden på de 100 projekter samlet set kun seks år.
Flere projekter er simple at komme i gang med for menighedsrådet og deres medarbejdere. Andre indebærer gennemgribende renoveringsopgaver i gamle kirkebygninger, hvor både Nationalmuseet og den kongelige bygningsinspektør skal tages med på råd.
De næste vigtige skridt
I 2020 udgav Favrskov Provsti en klimarapport med 36 konkrete anbefalinger til, hvordan klimadagsordenen kan blive en integreret del af driften i sognene. Her er både forslag til ændringer på kirkegårdsområdet, gode indkøbsvaner og ændret arealanvendelse. Med udgangspunkt i klimarapporten har menighedsrådene de seneste fire år arbejdet med mange forskellige tiltag. Fra de helt små opgaver med at skifte fra glødepærer til LED i kirkernes lysekroner til større projekter som eksempelvis skovrejsning. Aktuelt bliver der f.eks. plantet de første af 8 hektar træer i Haurum Kirkeskov.
Byggeprojekter især giver en stor belastning på CO2-regnskabet. Derfor mener provstiudvalget, at det er vigtigt at få klimatankegangen med helt fra begyndelsen i en byggesag. Derfor har de besluttet, at menighedsrådene fremover skal beskrive, hvilke klimahensyn der tages i den aktuelle byggesag. Det kan være, at man har prioriteret at genbruge nogle byggematerialer, eller at menighedsrådet har besluttet kun at købe genbrugsmøbler.
FAVRSKOVS KLIMAREGNSKAB I TAL
- Den direkte CO2-udledning fra bygningerne i Folkekirken Favrskov var på 328 tons i 2020. Når de 100 projekter er gennemført, vil udledningen være reduceret til 120 tons CO2.
- Den samlede CO2-udledning, både direkte og indirekte, fra kirkegårde, aktiviteter og bygninger i Folkekirken Favrskov i 2020 var på 856 tons CO2.
- Målsætningen er en reduktion på 70 %, så udledningen i 2030 er nede på 257 tons CO2.
Kilde: Klimarapport Favrskov
Menighedsrådene bestemmer
Der er menighedsrådsvalg i år. Og når de nye menighedsråd trækker i arbejdstøjet til december, er det dem, der beslutter, hvordan mere klimavenlige løsninger bliver en naturlig del af kirkernes hverdag. De beslutter, hvordan kirkerne skal nå i mål med CO2-reduktionen, ikke mindst den indirekte udledning af CO2.
Indenfor kirkernes daglige drift kan menighedsrådet f.eks. beslutte at servere mindre kød til menighedsrådsmøderne, reducere papirforbruget eller erstatte brugen af levende lys og palmeolie med LED. Det kan også være lidt mere langsigtede beslutninger som at omlægge kirkegårdene, så der er færre traditionelle gravsteder. Det vil reducere mængden af grønt affald fra kirkegårdene, fordi forbruget af pyntegrønt falder. Ofte vil forbruget af blomster fra drivhuse samtidig blive mindre, og det er endnu en gevinst for klimaet. Alt i alt er der rigtig mange spændende overvejelser, menighedsrådene skal gøre sig i de kommende år.
OM FAVRSKOV PROVSTIS MÅLSÆTNING
- I Folkekirken Favrskov har man sat sig for at reducere kirkernes CO2-udledning med 70 % fra 2020 til 2030. Reduktionsmålet omfatter både det direkte og indirekte energiforbrug samt den indirekte CO2-udledning fra indkøb af produkter og services.
- Danmarks nationale klimamålsætning er, at udledningen af drivhusgasser fra energiforbruget skal reduceres med 70 % i forhold til 1990. Her er det (i klimaregnskabs-terminologi) kun de såkaldte scope 1 og 2-kategorier, der regnes med, hvor Favrskov også medregner scope 3 fra indirekte udledninger.
Læs en kort forklaring af kategorierne scope 1, 2 og 3
