Stor energiscreening i Helsingør Stift

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

I foråret afsluttede Folkekirkens Grønne Omstilling den største klimakortlægning af sin art i Danmark.

Kortlægningen havde til formål at afdække de største klimasyndere og fokuserede samtidig på, hvordan folkekirken bedst kan reducere sin CO₂-udledning, så vi kan bidrage til at nå det nationale CO₂-reduktionsmål for 2030.

På baggrund af undersøgelsen har Folkekirkens Grønne Omstilling udarbejdet et digitalt dashboard, der er tænkt som et redskab til alle, der arbejder med den grønne omstilling i folkekirken. Via dashboardet kan hvert enkelt sogn eksempelvis se, hvilke af sognets energikilder der bruger mest energi og udleder flest klimagasser samt få et indtryk af biodiversiteten på kirkegårdene.

Folkekirken er landets største civilsamfundsorganisation. Den forvalter mere end 4000 bygninger og 2000 kirkegårde på landsplan. Derfor betyder det noget, hvordan man i sognene forholder sig til den grønne omstilling.

”Vi har alle et ansvar her. Men folkekirken er en særlig vigtig spiller i forhold til CO₂-regnskabet, fordi den råder over så meget jord, og fordi folkekirken er om ikke den største, så en af de største ’klubber’ i Danmark. Det her er ikke bare noget, politikerne skal tage sig af. Det skal vi alle,” lyder opfordringen fra Katherine Richardson, der leder Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet og er en af landets førende klimaforskere.

”Der er allerede mange kirkeledere verden rundt, der ytrer, at vi har pligt til at gøre noget, og hvis nogen skal gå forrest, vil jeg da også mene, at det er det religiøse samfund, der allerede har erklæret at ville passe på Guds skaberværk,” lyder det fra Katherine Richardson.

Fokus på Helsingør Stift

Helsingør Stift vil gerne gå forrest i klimakampen, og derfor har Stiftsrådets grønne udvalg netop gennemført sin egen energiscreening i Helsingør Stift. Undersøgelsen, der er inspireret af Frederiksværk Provsti, gør det i endnu højere grad muligt for det enkelte menighedsråd at se konkrete tal for deres sogn for på den baggrund at kunne vurdere, hvor der kan sættes ind og gøre en forskel, når det gælder grøn omstilling.

”Fordi folkekirken er så stor en organisation, benytter kortlægningen fra Folkekirkens Grønne Omstilling sig af en anerkendt estimeringsteknik beskrevet i den internationale GHG-protokol. Ved hjælp af en stikprøve på 129 menighedsråd har man udregnet konverteringsnøgler til at beregne CO₂-udledningen i resten af folkekirken ud fra regnskabstal. Det giver et rigtig godt udgangspunkt for folkekirkens arbejde med den grønne omstilling. Det udgangspunkt supplerer vi nu i Helsingør Stift med en udførlig energiscreening, bygning for bygning," forklarer Lukas Rudd Andersen, der er statskundskabsstuderende og studentermedhjælper i stiftsrådets grønne udvalg, og som står bag dataindsamlingen. Han fortsætter:

”Vores undersøgelse i stiftsrådets grønne udvalg er mere optælling end beregning, og den er afgrænset til CO₂-udledninger fra opvarmning og elektricitet. Rent praktisk har vi udsendt dataark til alle provstier, som har sendt disse videre til sognene, hvorefter de er blevet udfyldt og returneret. Dataene stammer altså fra sognene selv, da man lokalt har kigget i årsopgørelser og tastet sit energiforbrug ind.”

Og Lukas Rudd Andersen er godt tilfreds med materialet:

”Vi har modtaget data fra 79 sogne i 11 provstier, og datakvaliteten er ret høj.”

Et konkret arbejdsredskab

Undersøgelsens resultater er netop blevet sendt ud til alle sogne med relevante data, diagrammer og vejledninger. Derfor har menighedsrådene nu noget helt konkret at arbejde ud fra, da man helt ned på bygningsplan kan se, hvor de største energisyndere er.

”Forhåbentlig kan undersøgelsen være med til at strukturere arbejdet med den grønne omstilling, fordi man netop har noget konkret at tage udgangspunkt i. Det er nemmere at sætte nogle lokale målsætninger og træffe beslutninger, når man har overblik og kan se, hvor skoen trykker, og hvilke ændringer, der vil batte mest. Materialet kan simpelthen være med til at skabe et overblik, så det bliver lettere at lægge en plan,” lyder det fra Lukas Rudd Andersen, der dog samtidig kommer med en opfordring:

”Jeg vil helt klart anbefale, at man tager fat i EnergiTjenesten eller folkekirkens egen varme-, energi- og klimakonsulent i forhold til at få nogle helt konkrete forslag til en handleplan. Det kræver mere specifik ekspertise, end undersøgelsen kan levere.”

Selv er Lukas Rudd Andersen mest overrasket over én ting ved undersøgelsens resultater: 

”Det, der springer mig mest i øjnene, er, at de lavthængende frugter er så tydelige. At meget få bygninger står for store udledninger. 60 procent af udledningerne i disse data kommer fra 20 procent af bygningerne. Det er en motiverende faktor, for det betyder, at man faktisk kan nå ret meget, selv med en begrænset indsats.”

Der skal tænkes ud af boksen

Der findes altså nu to forskellige kortlægninger, der kan hjælpe den grønne omstilling på vej ude i sognene. Nu kræver det bare, at menighedsrådene tager teten og sætter fokus på, hvilke håndtag der kan skrues på hos dem. Og det er der altså god grund til, hvis man spørger Katherine Richardson:

”Mange har nu forstået, at det er vigtigt, at vi får styr på udledningen fra vores energiforbrug i bygninger, men vi skal heller ikke glemme at fokusere på, hvordan vi bruger jorden. Jord er nøglen til CO₂-optag, og hvad, vi bruger den til, er vigtigt,” siger hun og fortsætter:

”Naturen har været i gang i 3,5 milliarder år på en planet med begrænsede ressourcer ved at have en 100 procent cirkulær økonomi. Det skal vi lade os inspirere af. På kirkegårdene betyder det for eksempel, at vi i skal få så meget som muligt ud af vores affald, og at der i fremtiden slet ikke vil være haveaffald. Det vil simpelthen blive samlet op og genbrugt. Vi er nødt til at begynde at tænke ud af boksen.”