Kirken, klimakampen, traditionerne og trepartsaftalen
I mange af landets 1600 menighedsråd er man ved at sætte skub under den grønne omstilling. Men kan det frivillige initiativ nedefra løfte opgaven? Det er et af de spørgsmål, der bliver rejst, når Folkekirken i form af biskop Peter Birch samt formand for Landsforeningen af Menighedsråd Anton Pihl går i debat med Lars Christian Lilleholt, folketingsmedlem for Venstre, for at diskutere kirkens rolle i klimakampen. Fredag d. 30. august kl. 13 træder de tre op på Klimafolkemødets fællesscene, hvor Paula Larrain står klar til at skyde debatten i gang med skarpe vinkler på emnet.
Af Tove Krogsgaard, Folkekirkens Grønne Omstilling
Som tidligere energi-, forsynings- og klimaminister og nuværende kirkeordfører for Venstre samt næstformand for folketingets kirkeudvalg er det en efterhånden dreven herre, der fredag d. 30/8 træder op på Klimafolkemødets store scene. Lars Christian Lilleholt (V) er velbevandret udi såvel aktuelle klima- som kirkespørgsmål, og han skal til paneldebatten være med til fra politisk side at stille skarpt på folkekirkens rolle, potentialer og ansvar i klimakampen.
Folkekirken kan bidrage aktivt
Biskop Peter Birch, der desuden er formand for Folkekirkens Grønne Omstilling, ser frem til en spændende debat om folkekirkens muligheder på det grønne område:
- Kirkerne ligger fredeligt fra kyst til kyst som vartegn i landskabet, som de har gjort det i hundredvis af år. Men hvis vi vil, har folkekirken – ikke mindst i lyset af den grønne trepartsaftale og planerne om udtagning af landbrugs- og lavbundsjorder – mulighed for at bidrage aktivt i grøn omstilling af det danske land.
Tilbage fra gammel tid hører der til mange præstegårde landbrugsjord, som i dag de fleste steder bortforpagtes til lokale landmænd. Det passer stort set sig selv og går ubemærket hen for de fleste. Men med de mange småarealer, som i alt løber op i omtrent 8500 hektar landbrugsjord foruden skove, kirkegårde og andre udendørs arealer er folkekirken samlet en af landets allerstørste jordejere, og det forpligter selvfølgelig, når vi står midt i en fælles kamp mod klimaforandringer. Også bygninger er der mange af i folkekirken. For folkekirken er til stede over alt i landet – fra pulserende bymidte til yderste klitrække. Og med over 4000 bygninger og rundt regnet 500-600 olie- og gasfyr til opvarmning af kolde kirkerum er emner som energiforbrug, varmekilder og vedligehold også spørgsmål, landets mange menighedsråd står med. Der er vel at mærke tale om bygninger, hvoraf de fleste er af den slags, man ikke bare lige smækker et lag isolering og en varmepumpe på. Men hvordan kommer man så videre med at nedbringe kirkens CO2-aftryk?
At finde de grønne og farbare veje
Anton Pihl, som er formand for Landsforeningen af Menighedsråd, glæder sig også til at tage snakken om folkekirkens og menighedsrådenes rolle:
- Som menighedsrådsmedlem kan man på rigtig mange måder være med til at gøre en forskel og tage ansvar lokalt. Den grønne omstilling er en af de opgaver, hele landet står med, og jeg er stolt af den indsats, jeg ser rundtomkring i menighedsrådene. Det er ikke ukompliceret at arbejde med. Derfor vil jeg selvfølgelig også gerne være med i snakken om, hvordan vi kan nå frem til løsninger, der gør den grønne vej lettere farbar for menighedsrådene.
Med det forestående menighedsrådsvalg, som afvikles i kirker over hele landet tirsdag d. 17. september er det højaktuelle spørgsmål, der stilles til hhv. Christiansborgpolitikeren, biskoppen og menighedsrådenes mand. Hvordan kommer menighedsrådene og kirken ind i (klima-)kampen og løfter de store opgaver videre?
Alle er velkomne til Klimafolkemødet 29.- 31. august. Adgang er gratis.
