Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder 2024
Nyheder

Grønne indsatser 2023: Læs Folkekirkens Grønne Omstillings årsrapport

I 2023 har Folkekirkens Grønne Omstilling stået solidt på fundamentet fra arbejdets indledende fase. Det står klart, at engagementet og interessen for den grønne omstilling i kirken fortsat er stort. Tilsvarende er der et enormt behov for og efterspørgsel på viden om, hvor og hvordan man lokalt kan prioritere sine indsatser.

 

Oplysning, vejledning, prioritering. Det forgangne år har i høj grad haft fokus på det. Menighedsråd og provstier efterspørger et overblik over, hvad der er op og ned i den grønne omstilling og de lokale forhold. Hvor begynder man, hvor er de lavthængende frugter og de største gevinster? Hvad kræver mere viden og planlægning, før det kan føres ud i livet? Det er nogle af de spørgsmål, Folkekirkens Grønne Omstilling prøver at besvare ved at skaffe viden og stille materialer og værktøjer til rådighed for menighedsrådene.

Det har blandt andet mundet ud i et omfattende arbejde med folkekirkens jorder, udviklingen af et digitalt GIS-værktøj, igangsættelse af en landsdækkende kortlægning af folkekirkens klimaregnskab og biodiversitet foruden afholdelse af en række temaaftener i seks af landets stifter, otte webinarer samt medvirken i flere podcasts og radioudsendelser. 

Der er fortsat nok at tage fat på, og Folkekirkens Grønne Omstilling fortsætter for fuld styrke arbejdet mod realisering af de fem målsætninger. 

Derudover rejser det store spørgsmål sig her halvvejs i projektperioden: Hvordan ser folkekirkens grønne omstilling ud fremover, hvad skal den indeholde, hvordan kommer arbejdet flest til gavn? Og ikke mindst: Hvordan kan grøn omstilling blive til grøn indstilling?

Fra De næste skridt, side 35